Turnering
Husk efter en hjemmekamp at indtaste kampresultatet på Hånd-office.

Turneringstart

Sæsonen starter som regel den 1. weekend i oktober, for enkelte hold dog en weekend før. 
Kampplanen vil være tilgængelig på håndoffice.
 
Dommerbord og dommer

Hvis du/I arrangerer træningskampe, så skal du/I huske at bestille dommerbord og selv sørge for dommer til kampen. Send en mail til Bent Villumsen (hallerne@spektrumodder.dk). Så sørger han for at stille dommerbordet frem. Det er forældre, der skal styre dommerbordet ved turneringskampe for de små hold.

På grund af mangel på JHF dommere, er du som træner til U10 og U12, selv ansvarlig for at finde en kvalificeret dommer til hjemmekampe (gælder dog ikke A-rækken i U12). Kontakt evt. forældre med håndbold erfaring eller træner kollegaer i god tid, så er det som regel ikke noget problem at få dommere.

Vi har dog en Døm Selv Dommer ordning, hvor de berørte trænere og holdledere der skal skaffe dommere til hjemmekampe, bliver orienteret om på mail.


Ombrydning
Det vil sige, hvis dit hold er i en for nem eller for svær pulje inden jul, har du muligheden for at ændre dit holds placering til de kampe der skal spilles efter jul. Ligeledes er det også ved ombrydning at der kan tilmeldes nye hold til JHF turneringen, hvis der er behov for dette.

Hvis du har ændringer til dit hold, skal det sendes til den turneringsansvarlige, der så foretager samlet tilmelding/ændring for Odder Håndbold.


Kampreferat

til Odder Avis samt Odder Håndbolds hjemmeside. 
For at få Odder Avis til at bringe artikler, referater og billeder fra Odder Håndbold, er der nogle velmente retningslinjer fra Odder Avis. Disse skulle hjælpe os til at få en bedre eksponering af Odder Håndbold.

Deadline

Alle referater og billeder der ønskes fremsendt til Odder Avis skal sendes til odderhaandboldklub@gmail.com, senest kl. 20 søndag aften. Alle referater bliver selvfølgelig også bragt på hjemmesiden, også dem der modtages efter søndag kl 20.00.

For at sikre os at billeder og tekst passer sammen, så bedes billedfiler navngivet med holdangivelse, f.eks.:
U12piger_01.jpg
U12piger_02.jpg
Billedtekster skrives således:
Billedtekst til U12piger_01.jpg: Her er så billedteksten.
Tekst/referat indskrives direkte i mail.