INFORMATION TIL FORÆLDRE TIL UNGDOMSSPILLERE I ODDER HÅNDBOLD

Kære forældre,

Som forældre til en ungdomsspiller i Odder Håndbold venter mange spændende oplevelser og også nogle opgaver som vi løser i fællesskab for at få klubbens økonomi og børnenes træning og kampe til at hænge sammen.

Nogle opgaver er de samme for alle årgange, dette gælder bl.a.:

-          Omdeling af telefonbøger hvert forår

-          Bemanding af dommerbord ifm. hjemmekampe

-          Vask af spillertøj og kørsel til udekampe

Andre opgaver er fordelt på de forskellige årgange:

·         Mini+U10+U12: sælger julekalendere hvert år i november

·         Flere årgange og forældre beder vi endvidere hjælpe ved Messen, Odder Galla, Byens Julefrokost, og med borddækning ved Nordeas årsmøde samt evt. andre aktiviteter i Spektrum – der vil komme nærmere information ud om dette.

·        Vi sælger OK-benzinkort, hjælper ved diverse arrangementer i byen og i Spektrum

I de mindre årgange er I som forældre naturligvis meget vigtige som hjælpere til børnenes opgaver, på de ældre årgange klarer børnene det meste selv, men I er naturligvis altid meget velkomne til at give en hånd med.

Vi opfordrer hvert hold til at skal udpege en forældrerepræsentant, der er klubbens kontaktperson. Forældrerepræsentanten hjælper med at fordele de ovennævnte opgaver på holdet.

Vi tilbyder mindst 2 ugentlige træningspas til alle årgange, deltagelse i turneringer og stævner(bl.a. Påskestævnet på Mors, julestævner i Skovbakken, Bjerringbro mv.), diverse lokale arrangementer og for de ældste årgange arrangeres der hhv. ungtræner kurser og dommerkurser.

Alle forældre forventes at bakke aktivt op om trænere og holdlederes arbejde ligesom det er en fælles opgave for alle forældre at sikre at alle spillere trives på holdet jf. Odder Håndbolds mobbepolitik.

Vi afholder jævnligt træner og dommerkurser og opfordrer alle der er interesserede i at deltage, vi kan altid bruge en dommer eller træner!

Vi glæder os til mange gode timer med jeres barn og håber på jeres opbakning når alle de praktiske ender skal mødes.

Mange hilsner fra

Odder Håndbold


Seneste nyheder

Kommende begivenheder